Hareskovene, lejrplads med shelter i Åsevang
Lejrplads med shelter, med plads til ca. 24 personer, beliggende på eng i skoven med skrænt ned til Furesøen. 1 grillplads,1 bålplads og primitivt toilet uden vand. Husk selv at medbringe toiletpapir og vådservietter.
Der kan i sommerhalvåret hentes vand fra vandhane på brandhane ved vejen Ved Kulhus. Beliggende ca. 600 m fra vejen Ved Kulhus.
Parkering skal ske på p-plads v. Frederiksborgvej/Ved Kulhus.
Lejrpladsen ligger tættest på Furesøen i forhold til lejrpladsen "Ny Åsevang".
Lejrpladsen er beregnet til større organiserede grupper, eksempelvis foreninger, skoler og institutioner.
Pladsen kan bookes til overnatning, dog højst for 4 overnatninger. Der kan tidligst bookes et år før overnatningen. Med en booking skal du tage lejrpladsen i brug før kl. 20, ellers bortfalder din fortrinsret.
Er pladsen ikke booket, kan den i dagstimerne benyttes efter først til mølle princippet.
Du vil typisk kunne samle lidt brænde omkring pladsen, men vil du være sikker på tørt brænde, bør du selv medbringe tørt brænde eller grillkul. Skån de levende træer.
Motorkørsel ind til pladsen er ikke tilladt og der kan ikke søges om tilladelse hertil.
Der ikke opsat skraldespande, så husk at mebring en affaldspose til dit skrald, så du kan tage det med dig når du forlader pladsen. Efterlad pladsen som I selv ønsker at møde den. Følg vejledning på infoskilt på lejrpladsen.
Vær opmærksom på, at en "Lejrplads" kan bookes 12 måneder frem i tid.