Muldvarpen og Skovmåren sheltere
Den primitive overnatningsplads med to sheltere ligger i en lille terrænfordybning med udsigt til et mindre vådområde samt træer, der skærmer for Helsingevejen. Pladsen ligger ved siden af en lejrplads med bålsted og bordebænkesæt i den tilstødende "gryde", som afskærmes af en jordvold.
Shelterne er handicapvenlige og har plads til 4-6 personer i hver. Der er gode adgangsforhold til shelterne, og en parkeringsplads tæt ved.
Vand og brænde skal du selv medbringe. Det er tilladt at samle grene i skovbunden til brænde, men der må ikke fældes træer.
Shelterpladsen skal efterlades opryddet, og alt affald skal bringes med ud af skoven. Husk at slukke bålet inden du forlader shelterpladsen!
Du kan finde shelterpladsen med disse GPS-koordinater: 55.976484, 12.295767
Vær opmærksom på at et shelter på en primitiv overnatningsplads kan bookes 3 måneder frem i tid.