Tilbage
Glumsø Skov Shelterplads
To sheltere, beliggende ved en lille sø i delvist åbent landskab i den nytilplantede skov ved Glumsø by. Lejrpladsen skal bookes, hvis man vil være sikker på overnatningsmulighed. Bålplads med fast grill samt multtoilet ved pladsen, men drikkevand skal medbringes. Der kan samles lidt brænde omkring pladsen, men vil man være sikker på tørt brænde, bør man selv medbringe dette. Der kan opsættes enkelte supplerende telte ved shelterne uden forudgående booking. Der kan ligge 4-6 personer i hvert shelter. Max 2 overnatninger. OBS! Der er i sommerhalvåret græssende får på folden. Hunde skal derfor som altid være i snor under hele opholdet.
Vær opmærksom på at et shelter på en primitiv overnatningsplads kan bookes 3 måneder frem i tid.