Lystbæk Lejrplads
Lystbækgård ligger ved vejkrydset Torstedvej/Kronhedevej. Drej ind ved gården og følg grusvejen og hold til højre og efter ca. 100 m ligger pladsen til højre for vejen. Der er etableret overdækket bålplads med grill, hvor der må tændes bål, der er mulighed for selv at save/flække brænde. Den overdækkede bålplads er bygget sammen med et shelter med plads til ca. 20 pers. Drikkevand findes installeret i en "pæl" ved indgangen til pladsen. Ved indkørslen til lejrpladsen er der toiletter og badefaciliteter med varmt vand. Der kræves ikke forudgående tilladelse for små grupper af cyklister og vandrere, men de, der har reserveret pladsen, har fortrinsret til den overdækkede grillplads og shelteret. Toiletter og baderum bedes rengjort inden afrejse. Toilettet bliver lukket ned om vinteren fra 1. nov. til 1. apr.
Vær opmærksom på at et shelter på en primitiv overnatningsplads kan bookes 3 måneder frem i tid.