Tilbage

Avnstrup shelteren

Stor handicapvenlig shelter med sammenbygget bålhus, beliggende i kanten af skoven med udsigt til skoven og de store græsarealer. I bålhuset er et godt ildsted med grill og med bænke rundt langs væggene. Bænkene er udformet så det er muligt at køre til med kørestol. Sovedelen af shelteren er indrettet med 2 skinner i loftet så det er muligt for bevægelseshæmmede at komme ind på sovepladserne. Man skal selv medbringe sejl til skinnesystemet. Sheltergulvet er desuden indrettet med en ekstra plade ved åbningen til overflytning fra kørestol til sheltergulv. Der er desuden monteret beslag inde i shelterbygningen, så man kan opsætte hængekøjer. Sovepladserne er til 10-12 personer.

Adgangsvejen er fra Naturstyrelsens store p-plads lige efter Avnstrupcentret. Stien til shelterne er min 1 bred og fast. Der er handicaptoilet ved p-pladsen, samt mulighed for at tage vand. Der dog lukket for vand og toilet i vintermånederne. Der må ikke sættes telte op på pladsen. Shelterne er opført i samarbejde med Red Barnet.

Pladsen kan max bookes for 2 døgn, kan kun reserveres 3 mdr. frem i tiden.

Vær opmærksom på at et shelter på en primitiv overnatningsplads kan bookes 3 måneder frem i tid.

Booking til Avnstrup shelteren





Book nu

Læs mere og book