Tilbage

Bryrupbanestien, Brædstruppladsen (shelter 2)

Overnatningsplads med to shelters, som hver har plads til ca. otte personer.

Pladsen er indrettet med en bålplads, bordbænkesæt, vandhane, skovlokum og skradespande.

Der er træ, som kan anvendes til brænde. Medbring en sav eller økse.

Den lille fold ved pladsen er forbeholdt overnattende heste.

Pladsen er omgivet af jordvold mod øst og vest, og mod syd er der beplantning.

Pladsen er anlagt som overnatningsmulighed for vandrere, cyklister og ridende på Bryrupbanestien, der er en kombineret cykel-vandre-ridesti.

Pladsen ligger lige vest for Brædstrup by. Følg Bryrupbanestien (cykelrute 31, Horsens-Silkeborg) mod nord, hvor pladsen findes på højre side af stien, ca. 800 m fra bymidten.

Efterlad pladsen, som I selv ønsker at møde den.

Forhåndsbookning: Du kan booke fortrinsret til overnatning i shelterne. Her på siden kan du booke "shelter 2". Du kan højst få to overnatninger i træk. Booking kan tidligst laves 3 måneder inden overnatningen. Ved booking skal du tage shelterne i brug før kl. 20, ellers bortfalder din fortrinsret.

Vær opmærksom på at et shelter på en primitiv overnatningsplads kan bookes 3 måneder frem i tid.

Booking til Bryrupbanestien, Brædstruppladsen (shelter 2)





Book nu

Læs mere og book