Tilbage

Nyvang, lejrplads med 3 sheltere - kørestolstilgængelig

Lejrpladsen har 3 sheltere med samlet plads til op til 15 personer. Der er bålsted med grillrist.

I nærheden af shelterne ligger flere andre bålsteder og et teltslagningsområde.

Der er grusbefæstet til og omkring lejrpladsen, så den kan benyttes i kørestol.

Der er adgang til kørestolstilgængeligt multtoilet.

Nærmeste parkering er p-plads ved Farumvej 133, 3520 Farum, hvor der også er et busstop. Der er 400 meter fra parkeringspladsen til lejrpladsen.

Lejrpladsen er beregnet til større organiserede grupper, eksempelvis foreninger, skoler og institutioner.

Pladsen kan bookes til overnatning, dog højst for 4 overnatninger. Der kan tidligst bookes et år før overnatningen. Med en booking skal du tage lejrpladsen i brug før kl. 20, ellers bortfalder din fortrinsret.

Er pladsen ikke booket, kan den i dagstimerne benyttes efter først til mølle princippet.

Du vil typisk kunne samle lidt brænde omkring pladsen, men vil du være sikker på tørt brænde, bør du selv medbringe brænde eller grillkul. Skån de levende træer.

Motorkørsel ind til pladsen er ikke tilladt og der kan ikke søges om tilladelse hertil.

Efterlad pladsen, som I selv ønsker at møde den. Følg vejledning på infoskilt på lejrpladsen.

Vær opmærksom på, at en "Lejrplads" kan bookes 12 måneder frem i tid.

Booking til Nyvang, lejrplads med 3 sheltere - kørestolstilgængelig






Book nu

Læs mere og book